Certificeret Facilitatoruddannelse

Bliv ekspert i processer

 

En facilitator er en vejleder/leder der hjælper en gruppe igennem en proces/udvikling frem mod et fælles mål. Hos Future Performance kan du tage en certificeret facilitatoruddannelse der lærer dig at opstille rammer, der med facilitering som værktøj, skaber effektive møder, gode workshops og temadage samt længerevarende udviklings- og forandringsforløb. Du vil opleve:

  • Medarbejdere/kollegaer der arbejder hen mod et fælles mål
  • Effektiviteten og produktiviteten bliver langt større
  • Deltagernes motivation bliver højere
  • Ressourcer og energi udnyttes optimalt
  • Medarbejdere/kollegaer der tager ejerskab af processen

Desuden vil du lære at facilitere opbygningen og videreudviklingen af High Performance Teams. Som deltager vil du gennemgå et intensivt udviklingsforløb, der samtidig stiller høje forventninger og krav til din indsats før, under og efter uddannelsen.

Facilitator uddannelser tilmelding

 

Facilitatoruddannelsens målgruppe

Facilitatoruddannelsen henvender sig til ledere, mellemledere, forretningsudviklere, konsulenter, specialister, leancoaches, projektledere, teamledere, undervisere, trænere og coaches samt nøglemedarbejdere der har brug for at:

  • Lære nogle af de bedste metoder til at skabe resultater
  • Styrke kompetencerne i at inspirere andre gennem visuelle indlæg og præsentationer
  • Håndtere og formidle forandringsprocesser
  • Udvikle grupper til High Performance Teams
  • Gennemføre kreative og effektive møder, workshops og temadage der skaber involvering, engagement og et udbytterigt resultat
  • Gøre forretningsprocesser mere effektive og værdiskabende
  • Motivere medarbejdere som klienter til at arbejde for at opnå mål og resultater
  • Formidle strategier og handlingsplaner ud i organisationen, så de bliver forstået
  • Kunne styre facilitering i større samlinger

Future Performance udbyder en af Danmarks bedste uddannelser som certificeret facilitator.

 

Om facilitatoruddannelsen

Uddannelsen gennemføres over 11 dage og er fordelt på 5 moduler. Den er baseret på internationale standarder for facilitering og tager afsæt i The International Association of Facilitators’ (IAF) kernekompetencer og etiske retningslinjer for professionel facilitering. IAF er verdens største og førende brancheorganisation for professionel facilitering. Uddannelsen som facilitator er på et højt fagligt niveau, og den er opbygget, så du gennem praktisk træning lærer, hvordan du skaber ekstraordinære resultater gennem grupper og sikrer en høj grad af involvering, engagement, ejerskab og fælles fokus. Efter gennemført uddannelse med tilfredsstillende resultat, vil du modtage Future Performances certificering som giver dig de bedste forudsætninger for at kunne søge og gennemføre en certificering som International Facilitator efter IAFs standarder og krav. Du skal som en del af uddannelsen gennemføre et læringsprojekt som en forberedelse til din endelige assessment og certificering. Efter facilitatoruddannelsen vil du derfor, med en disciplineret indsats, kunne demonstrere de kompetencer og procesfærdigheder, der kræves for at opfylde standarderne for at blive international professionel facilitator. Såfremt du efterfølgende ønsker at gennemgå  IAFs Internationale certificerings program, som gennemføres forskellige steder i Europa, vil vi selvfølgelig også vejlede dig i det videre forløb med dette. Gennemgående underviser og facilitator på uddannelsen er Vagn Strandgaard. Han er blandt Danmarks mest erfarne proceskonsulenter og så er han IAF certificeret international facilitator. Du kan læse mere om Vagn her.

 

Hvad koster det?

Pris 39.950,- ekskl. moms
(inkl. alle materialer samt afsluttende assessment, certificering og fuld forplejning uden overnatninger).

Rabat på køb i Futurefactors webshop
Når du køber et kursus eller en uddannelse hos Future Performance, får du desuden 10% bonus i form af ekstra varer på Future Factors webshop, hvis du handler indenfor en måned efter kursusforløbet.

Interesseret i at kombinere med kursus i grafisk facilitering?
Hvis du er interesseret i at købe uddannelsen som en del af en samlet pakke sammen med kurset i grafisk facilitering, så kontakt os her og få en samlet pris.

Aflysningsbetingelser:

  • Aflysning mellem 6 uger og 3 uger før kursusafholdelse – kunden betaler 50% af kursuspris
  • Aflysning mindre end 3 uger før kursusafholdelse – kunden betaler 100% af kursuspris

Flytningsgebyr (gælder kun kurser og ikke uddannelser):

  • Flytning af deltagelse til næste kursus mere end 3 uger før kursus er gebyrfrit
  • Flytning af deltagelse til næste kursus koster yderligere 499,- + moms pr. dag, pr. deltager. Det er dog muligt at lade en anden overtage ens plads.

Den faglige referenceramme

Den faglige referenceramme er den systemiske tænkning og metode, appreciative inquiry, psykodynamisk gruppeforståelse, positiv psykologi, NLP, den lærende organisation samt anerkendt forskning indenfor procesteori og gruppeadfærd.

En certificeret facilitatoruddannelse hos Future Performance vil give dig:

  • Solid indsigt i hvad en facilitator er, herunder stil, rolle og adfærd
  • Teoretisk og praktisk forståelse af IAFs kernekompetencer og etiske kodeks i professionel facilitering:
    • Den samarbejdende klient- eller kunderelation
    • Skabe og opretholde et engageret miljø
    • Hjælpe grupper til at nå værdiskabende resultater
    • Opbygge og vedligeholde faglig viden
    • Modellere en positiv og professionel facilitator indstilling
  • Gruppe-psykologisk forståelse
  • Beslutningsprocesser, konsensusdannelse og konflikthåndtering
  • Lærings- og tænkestile og deres betydning for involvering og resultat
  • Indsigt i og håndtering af forandringsprocesser
  • Interpersonel kommunikation og udviklende feedback
  • En lang række effektive facilitator-værktøjer
  • Introduktion til grafiske skabeloner til facilitering
  • Praktiske og dynamiske øvelser til refleksioner, læring, kreativitet og resultatskabelse
  • Litteraturlæsning, studiegrupper, ekstern træning og coaching/sparring fra personlig coach på uddannelsen

Undervisningsformen

Undervisningen er lagt an på en praktisk, involverende og anvendelsesorienteret pædagogik med aktivitet, dynamik, humor og masser af solid træning. Vi understøtter forskellige tænke- og læringsstile og arbejder med den nyeste udvikling inden for læring og psykologi. Du vil komme igennem en kombination af teoretiske oplæg, dialog, demonstrationer, dynamiske refleksionsprocesser, praktiske øvelser, rollespil, simuleringsprocesser, og feedback. Vi lægger vægt på inddragelse af deltagernes konkrete eksempler og cases fra egen hverdag og undervisernes/facilitatorernes erfaringer med facilitering. Vi etablerer studiegrupper som mødes mellem modulerne til refleksion og træning.

 

Praktiske oplysninger

2018-2019

Modul 1:
Mandag d. 27. august 2018 kl. 09.30 -17.00
Tirsdag d. 28. august 2018 kl. 08.30 -17.00
Onsdag d. 29. august 2018 kl. 08.30 -16.00

Modul 2:
Torsdag d. 27. september 2018 kl. 09.00 -17.00
Fredag d. 28. september 2018 kl. 08.30 -16.00

Modul 3:
Mandag d. 5. november 2018 kl. 09.00 -17.00
Tirsdag d. 6.november 2018 kl. 08.30-16.00

Modul 4:
Onsdag d. 12. december 2018 kl. 09.00 -17.00
Torsdag d. 13. december 2018 kl. 08.30 -16.00

Modul 5:
Torsdag d. 17. januar 2019 kl. 09.00 -18.00 m. efterfølgende festmiddag
Fredag den 18. januar 2019 kl. 09.00 -15.00

 

2019

Modul 1:
Mandag d. 4. februar 2019 kl. 09.30 -17.00
Tirsdag d. 5. februar 2019 kl. 08.30 -17.00
Onsdag d. 6. februar 2019 kl. 08.30 -16.00

Modul 2:
Mandag d. 11. marts 2019 kl. 09.00 -17.00
Tirsdag d. 12. marts 2018 kl. 08.30 -16.00

Modul 3:
Torsdag d. 4. april 2019 kl. 09.00 -17.00
Fredag d. 5. april 2018 kl. 08.30-16.00

Modul 4:
Tirsdag d. 14. maj 2019 kl. 09.00 -17.00
Onsdag d. 15. maj 2018 kl. 08.30 -16.00

Modul 5:
Torsdag d. 20. juni 2019 kl. 09.00 -18.00 m. efterfølgende festmiddag
Fredag den 21. juni 2019 kl. 09.00 -15.00

Kursussted: Hotel Lautruppark, Borupvang 2, 2750 Ballerup
Sprog: Kurset er på dansk. Dele af undervisningsmaterialerne kan være på engelsk.

Facilitator uddannelser tilmelding

 

Facilitator uddannelser tilmelding

 

error: To prevent illegal copying and distribution of our products and images, this content is protected.

Ved at fortsætte med at anvende dette website, accepterer du anvendelsen af cookie. Mere information

Dette website anvender cookies. En cookie er en ufarlig lille tekstfil, der placeres på den pc, mobiltelefon eller anden enhed, websitet besøges fra. Du kan deaktivere cookies i din webbrowsers indstillinger. På dette website anvendes cookies til at indsamle webstatistik, så vi kan forbedre brugeroplevelsen på sitet, og så vi kan målrette online markedsføring til brugere, der tidligere har besøgt websitet. Ved at fortsætte på websitet giver du dit samtykke til og accept af websitets brug af cookies.

Luk